Godkendt og dokumenteret psoriasisbehandling
Medlem af Psoriasisforeningen
Klimaterapi Israel
Klimabehandling Israel
Klimaterapi i Israel har været anvendt i mere end 45 år.
Alligevel er der mange patienter, der ikke har fået oplyst noget om denne behandlingsmulighed. Vi håber, du ved at læse mere på denne hjemmeside, får svar på de fleste af de spørgsmål du måtte have omkring klimaterapi/klimabehandling.
Behandlingen, der primært består af sollys/solbadning og det unikke Dødehav med dets særlige kombination af forskellige mineraler, foregår i Ein Bokek. (Patienter indlogeret på Kibbutz Hotel Ein Gedi kører med bus til Ein Bokek).
Der solbades/solbehandles i Solariet (Eller tilsvarende anvist solområde), der har en herre og en dame afdeling. Der kan solbades nøgen, og behandlingen moniteres af en dansk sygeplejerske under hele opholdet. Der er solsenge til rådighed ligesom der også er adgang til toiletter mm.
Når man skal i Dødehavet foregår dette i direkte tilknytning til solariet, og det anbefales, at der bades to gange dagligt.
1 uge 2x 5 minutter
2 uge 2x 10 minutter
3 uge 2x 15 minutter
4 uge 2x 20 minutter
Under et behandlingsophold har du 2,5 fridag, som er til egen fri disposition. Alle andre dage er behandlingsdage.
Hele behandlingen varetages og superviseres som sagt af vores kompetente danske plejepersonale/sygeplejerske, der har flere års erfaring.
Derudover kommer der ligeledes ofte kontrolbesøg af danske dermatologer, der foruden foredrag og undervisning, også har tid til en snak om din psoriasis eller hudlidelse.
Du er således i trygge hænder i Israel om det er i Ein Gedi eller på Oasis Spa Club